Priser

En sikker investering

Prisen fastsættes fra forløb til forløb, og afhænger i nogen grad af omstændigheder som beliggenhed og faciliteter.

Som udgangspunkt er prislejet for et forløb, med op til 30 personer i alle aldre og med alle baggrunde, 285.000 kroner.

Ifølge Berlingske, koster en ledig på et år staten 300.000 kroner – og det er inden vi medregner løn til de kommunalt ansatte, som betjener borgeren.

På mange måder kan man altså sige, at udgiften er tjent ind igen, hvis et jobløft kan få én borger i varig selvforsørgelse, som ellers ikke ville være kommet det – og som det fremgår af garantien, kan du være sikker på at det er en god investering, at arbejde sammen med Jobløft.

Garanti

60 dage – 50% i beskæftigelse

Vi tror på og står inde for det arbejde vi gør, og det produkt, vi kommer med. Vi tror på win-win, og mener at det er helt almindeligt godt købmandskab at handlen skal være til gavn for alle involverede.

Derfor skal du selvfølgelig ikke betale, hvis du ikke får det, du forventede, og derfor fakturerer vi først efter forløbet er færdigt, og vi er blevet enige om, at resultaterne står mål med forventningerne.

Den konkrete garanti, vi giver, afhænger i nogen grad af borgergruppens sammensætning og lignende faktorer – vi kan selvfølgelig ikke garantere at vores succesrate er den samme for alle, men for et typisk forløb, med en godt blandet borgergruppe, satser vi på omkring 50% i beskæftigelse efter to måneder.